Bydelscenter
Byrådet har et ønske om at åbne mulighed for et bydelscenter i det sydøstlige hjørne af det lille erhvervsområde. På kortbilaget kan man se den forventede afgrænsning af bydelscenteret. Det er byrådets ønske, at bydelscentret skal være et led i en omdannelse, så erhvervsområdet bliver mere attraktivt for for-brugerne, og så boligområderne, der omgiver erhvervsområdet, får en bedre lokal betjening. I det lille erhvervsområde ligger der i dag i den nordlige ende en dagligvarebutik. Butikken er på 1.500 m², og kan derfor ikke udvides yderligere.
Ved en udvikling af området til bydelscenter skal der udarbejdes et kommuneplantillæg, en miljøvurdering og en lokalplan ifølge gældende lovgivning. Det vil i denne sammenhæng undersøges, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at udlægge en del af området til boliger.
|