KOMMUNEPLAN 2009
By og Erhverv   Landsbyer   Vand og Land   Trafik og Miljø   Om Ishøj  

Du er her: Start By og Erhverv Erhverv Det store erhvervsområde

Sitemap| Indhold| Søg| Pdf| Print siden| Læs op

 
Ishøj By
Detailhandel
Erhverv
Mål og midler
Erhvervsudvikling
Det lille erhvervsområde
Det store erhvervsområde
Erhvervssamarbejde - Vestegnen
Erhvervstrafik
Virksomheder med særlige beliggenhedskrav
Rammer

» Hvad gælder for mig

» www.ishoj.dk

» Kontakt os

» Planen som PDF

 

Det store erhvervsområde

Det store erhvervsområde mellem Vejleåvej og Køge Bugt Motorvejen rummer mange virksomhedstyper. Området er udlagt til industri- og håndværksvirksomheder herunder tilhørende lagervirksomheder. Størstedelen af området bliver benævnt Fabriksområdet. Virksomhederne er her primært lager-, transport- og distributionsvirksomheder. Derudover er der flere små og mellemstore virksomheder, der er knyttet til produktion og service. Grundstørrelserne må ikke være under 3.000 m². Områdets nordvestlige del bliver benævnt Håndværksområdet. Området er karakteriseret af mindre håndværksprægede virksomheder med mulighed for tilhørende beboelse og forretningsvirksomhed med en grundstørrelse på mellem 1.250 m² og 2.000 m².

Områdets nordøstlige hjørne er udlagt til virksomheder med særligt pladskrævende varegrupper. Rammerne er udvidet således, at der er åbnet mulighed for, at der i en større del af området kan ligge virksomheder med pladskrævende varegrupper. I områdets sydøstlige hjørne er Ishøj Motor Center beliggende.

Kommunen har i samarbejde med erhvervsvirksomhederne gennemført initiativer omkring skiltning og beplantning samt belægninger for at forbedre områdets fremtræden. Der er kommet et helt nyt liv i erhvervsområdet, hvilket har den effekt, at det tiltrækker andre virksomheder. Ud over egnetheden til pladskrævende varegrupper er området grundet nærheden til det regionale vejnet særdeles velegnet til transportvirksomheder.

Flere af de virksomheder, der ligger ud til Industribuen, vender i dag fronten væk fra vejen. For at skabe bedre sammenhæng og orientering i kvarteret skal Industribuen omdannes til et erhvervshovedstrøg. For at skabe dette skal virksomhederne vende front ud mod Industribuen.

 

STATUS

Byrådet vedtog den 1. december 2009 Kommuneplan 2009.

Kommuneplan 2009 er offentliggjort den 18. december 2009.

Se kommuneplantillæg her

Der tages forbehold for ændringer i kortmaterialet siden kommuneplanens vedtagelse 1. december 2009


Plan-, Bygge- og Miljøcenter - Ishøj Store Torv 20 - 2635 Ishøj - Telefon: 43577500 - Mail: plan-byg-miljo@ishoj.dk