KOMMUNEPLAN 2009
By og Erhverv   Landsbyer   Vand og Land   Trafik og Milj√ł   Om Ish√łj  

Du er her: Start Vand og Land Natur Beskyttelsesområder Retningslinjer

Sitemap| Indhold| S√łg| Pdf| Print siden| L√¶s op

 
Mål og midler
Den gr√łnne struktur
Strandparken
Herregårdslandskabet
Det kulturelle fritidslandskab
Det nordlige landområde
Natur
Beskyttelsesområder
Landskabelige interesser
Geologiske interesser
Kulturhistoriske interesser
Biologiske interesser
Lavbundsarealer
Retningslinjer
Regionale og lokale friluftsområder
Friluftsanlæg
Landbrug
Skovrejsning
Rekreative stier
Vand

» Hvad gælder for mig

» www.ishoj.dk

» Kontakt os

» Planen som PDF

 

Retningslinjer

Inden for de udpegede beskyttelsesområder må tilstanden eller arealanvendelsen af særligt værdifulde sammenhængende helheder eller enkeltelementer ikke ændres, hvis det forringer deres værdi eller muligheden for at styrke eller genoprette deres værdi. Ændringer kan dog ske som led i forbedring af områdernes landskabs-, natur- og kulturværdier eller i medfør af allerede gældende bestemmelser i en fredning eller lokalplan. 

Tilstanden og arealanvendelsen i beskyttelsesområderne må kun ændres, såfremt det kan begrundes ud fra væsentlige samfundsmæssige hensyn, og såfremt det ud fra en konkret kommuneplanmæssig vurdering kan ske uden at tilsidesætte de særligt værdifulde sammenhængende helheder eller enkelte elementer. 

Inden for beskyttelsesområderne må der som hovedregel ikke planlægges eller gennemføres byggeri og anlæg ud over det, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri, eller inddrages arealer til byudvikling, råstofindvinding og placering af ren jord. Bygninger og anlæg inden for beskyttelsesområder skal placeres og udformes med hensyntagen til bevaring og beskyttelse samt mulighed for forbedring af landskabs-, natur- og kulturværdierne. 

Inden for beskyttelsesområder skal der generelt tilstræbes størst mulig adgang og mulighed for oplevelse og forståelse af landskabs-, natur- og kulturværdierne. Den almene adgang kan dog begrænses inden for områder, der er særligt sårbare. Inden for beskyttelsesområder skal der i forbindelse med etablering af intensivt husdyrhold, der kræver en tilladelse eller godkendelse, foretages en konkret vurdering af konsekvenserne for landskabs-, natur- og kulturværdierne. Det skal ved den konkrete afgørelse om tilladelse eller om fastsættelse af konkrete tilladelsesvilkår sikres, at virksomheden eller anlægget ikke er til gene for oplevelsen af områdernes særlige værdier. 

Der må ikke foretages ændringer, som overskærer spredningskorridorerne, reducerer eller i øvrigt forringer spredningskorridorernes biologiske værdi, uden at der sikres kompenserende foranstaltninger. Spredningsmulighederne for vilde planter og dyr skal søges øget gennem forbedring af eksisterende eller etablering af nye naturområder. 

På lavbundsarealer skal byggeri og anlæg så vidt muligt undgås. Eventuelt nødvendigt byggeri og anlæg skal udformes, så det ikke forhindrer, at et lavbundsareal i fremtiden kan genetableres som vådområde eller eng. For lavbundsarealer i byområdet og ved allerede eksisterende bebyggelse, skal scenarier for oversvømmelse indgå i vurderingen.

I det øvrige landområde uden for beskyttelsesområderne skal naturområder og småbiotoper samt landskabelige og kulturhistoriske helheder i videst muligt omfang bevares. Det skal generelt være muligt at etablere nye naturområder og småbiotoper.

Både i de udpegede beskyttelsesområder og i det øvrige landområde må der ikke ske forringelse af levesteder - yngle- og rasteområder - for de arter, som er listet på Habitatdirektivets bilag IVa og IVb. 

Inden for de konkret afgrænsede kirkeomgivelser gælder yderligere, at byggeri, anlæg og skovplantning kun må gennemføres, hvis det ikke forringer oplevelsen af samspillet mellem kirke og landskab eller landsbymiljø. 

I de udpegede særlige landsbyer skal de karakteristiske, oprindelige træk tilstræbes bevaret, og eventuelt nybyggeri, anlæg mv. skal ske på baggrund af en lokalplan. Eventuel lokalplanlægning skal have til formål at bevare landsbyen og tage hensyn til kulturhistoriske, landskabelige og andre naturmæssige træk samt til sammenhængen med kulturhistoriske træk i den omgivende dyrkningsflade.

 

 

STATUS

Byrådet vedtog den 1. december 2009 Kommuneplan 2009.

Kommuneplan 2009 er offentliggjort den 18. december 2009.

Se kommuneplantillæg her

 

Lovgrundlag

Planlovens § 11 a nr. 12-16.

Naturbeskyttelsesloven

Lov om internationale naturbeskyttelsesområder

Miljømålsloven

Fingerplan 2007

 

Videre læsning

Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen - 2009

Den grønne kiles forlængelse - Kileplan

 

Plan-, Bygge- og Milj√łcenter - Ish√łj Store Torv 20 - 2635 Ish√łj - Telefon: 43577500 - Mail: plan-byg-miljo@ishoj.dk