KOMMUNEPLAN 2009
By og Erhverv   Landsbyer   Vand og Land   Trafik og Miljø   Om Ishøj  

Du er her: Start Vand og Land Strandparken

Sitemap| Indhold| Søg| Pdf| Print siden| Læs op

 
MĂĄl og midler
Den grønne struktur
Strandparken
Ishøj Havn
Strandenge og -volde
Det kystnære område
Rammer
HerregĂĄrdslandskabet
Det kulturelle fritidslandskab
Det nordlige landomrĂĄde
Natur

» Hvad gælder for mig

» www.ishoj.dk

» Kontakt os

» Planen som PDF

 

Strandparken

Strandparken indbefatter Ishøj Strand, Jægersø, Lille Vejlesø, Ishøj Havn, de bagvedliggende strandenge og fodboldbanerne tilknyttet Ishøj Idræts- og Fritidscenter.

Stranden i Ishøj er en del af Køge Bugt Strandpark, som er et syv kilometer langt strandområde ud til Køge Bugt.

Strandparken har mange naturkvaliteter. Derfor er det også vigtigt at prioritere samspillet mellem kysten og den øvrige del af kommunen. Det er byrådets ønske, at oplevelsen af byens nærhed til kysten skal udvikles og synliggøres.

Ishøj Havn har stor erhvervsaktivitet og -potentiale og gør sammen med de mange besøgende til ARKEN og badestranden dette område til Ishøjs bedste udstillingsvindue.

Området er yderligere kendt for fuglelokaliteter ved Lille Vejlesø og Jægersø, sportsfiskemuligheder ved Store Vejleås udløb samt havnelivet på Ishøj Havn. Byrådet vil prioritere udviklingen i dette område højt, da det har stor betydning for borgernes velfærd, fritidsmuligheder, rekreation og sundhed. Desuden kan det markedsføre Ishøj Kommune på nationalt plan og tiltrække såvel turister som nye borgere.

Strandparken er et kunstigt skabt natur- og friluftsområde, som samtidig fungerer som beskyttelse mod oversvømmelse fra havet af de lavtliggende byområder tæt på kysten. Strandparken blev indviet i 1980 og fremstår i dag som et sammenhængende naturområde, hvor dyre- og plantelivet trives side om side med en lang række friluftsaktiviteter.

Strandparken har flere faciliteter, som badebroer, toiletter, P-pladser og kiosker, der gør det nemt og behageligt at være gæst i Strandparken. I skolesommerferien er der livreddere til stede.

Strandparken byder på masser af aktiviteter - først og fremmest de, der er knyttet til vand som badning, sejlads, surfing, fiskeri og så videre. Strandparken byder også på gode betingelser for andre rekreative udfoldelser som gåture, løbe- og cykelture og naturoplevelser. Centralt i Strandparken - i Ishøj Kommune - ligger kunstmuseet ARKEN.

Køge Bugt Strandpark ejes af interessentselskabet Strandparken I/S, og Ishøj Kommune udfører sekretariats- og driftsopgaver for hele Strandparken. 

 

STATUS

Byrådet vedtog den 1. december 2009 Kommuneplan 2009.

Kommuneplan 2009 er offentliggjort den 18. december 2009.

Se kommuneplantillæg her

 

Videre læsning

Strandparken I/S's hjemmeside

ARKENs hjemmside

 

Der tages forbehold for ændringer i kortmaterialet siden kommuneplanens vedtagelse 1. december 2009

 

Plan-, Bygge- og Miljøcenter - Ishøj Store Torv 20 - 2635 Ishøj - Telefon: 43577500 - Mail: plan-byg-miljo@ishoj.dk